Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamarbejde

Det gode forældresamarbejde er for os en vigtig faktor for det enkelte barns trivsel, udvikling, læring og dannelse i dets institutionsliv.

Vi anser alle forældres kendskab og erfaringer med det enkelte barn, som særligt og unikt, hvorfor alle forældre spiller en vigtig rolle i forhold til at støtte op om barnets trivsel og udviklingsmuligheder, samt i sikringen af det gode børnefællesskab. Vi vil gerne have et åbent, gensidigt og forpligtende samarbejde og vi ligger derfor stor vægt på opstarts- og trivselssamtaler, hvor forældrenes perspektiver, input og behov er essentielle, så barnet får den bedst mulig opstarts og tid i institutionen. Vi mener, at det gode forældresamarbejde bygger på tillid, respekt og dialog, og at det for alle forældre skal være trygt at kunne aflevere sit barn i Klodshans. Vi opfordre derfor forældre til at være spørgende og undrende i forhold til Børnehusets praksis og bruge personalet som sparringspartner i forhold til deres barns udvikling og trivsel.

 

Værd at vide.

Sprogvurdering af jeres barn sker indenfor de første 2 måneder efter opstart i børnehaven. Ved behov sprogvurderes de også som 4-årig ellers bliver alle igen sprogvurderet som 5-årig frem mod skolestart.

Opsporingsmodellen er trivselsredskab som bruges i Aalborg Kommune. Her kigges der på børnenes generelle trivsel en gang om året, hvor vi efterfølgende holder dialogmøder med jer, hvis der er behov for yderligere handling for at styrke jeres barns trivsel. 

I overgangen fra vuggestue til børnehave har vi overleveringssamtale og besøgsdage i børnehaven for at skabe den bedst mulige overgang dertil.

Fyraftensmøde afholdes i august for forældre til de kommende skolebørn, hvor der forventningsafstemmes og der kigges på, hvad både forældre og børnehave skal have fokus på frem mod skolestart.